Audebo Pumpestaion
Ti år fra idé til indvielse
Ti år fra idé til indvielse
I 2015 blev Lammefjordens Historiske Forening stiftet med det primære formål at skaffe penge til en gennemgribende renovering af pumpestationens historiske bygninger fra 1870’erne. Og dermed omdanne de bygninger, der ikke mere indgår driften af pumpestationen, til Lammefjordens Besøgscenter.


Inspiration fra Italien
Pumpestationen udgør et bevaringsværdigt industribyggeri, inspireret af den italienske renæssance, og er istandsat med den allerstørste respekt og omhu.
Arbejdet gik i gang i foråret 2023, hvor det store skifertag og gulvene i det store maskinhus og kedelhuset blev skiftet. Siden har håndværkerne arbejdet på at få indretningen på plads – blandt andet med at omdanne Kedelhuset med køkken, toiletter, café og reception samt det store lokale (Maskinhuset) med plads til 450 gæster.
Et magisk besøgssted
– Dæmning, pumpestation og det smukke landskab ved fjorden udgør tilsammen et magisk besøgssted, siger Bente Eskesen, formand for Lammefjordens Historiske Forening.
– Samspillet mellem menneske og natur ved Lammefjorden synliggør menneskets trang til at skabe forandring og bedre vilkår for overlevelse på et særligt sted. Samtidig er selve pumpestationen en bygning med kulturhistorisk værdi.
– Vi glæder os over, at vi nu har realiseret vores ambition om at skabe et besøgs- og formidlingssted for alle, siger Bent Eskesen.

Støtte fra fonde, virksomheder og kommuner
Renoveringen beløber sig til cirka 15 millioner kroner. De penge har Lammefjordens Historiske Forening skaffet gennem fra Realdania, Augustinus Fonden, Nordea Fonden, Plan Danmark, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Andel Energi, Poul Johansen Fonden, Geopark Odsherred, Odsherred Kommune, Holbæk Kommune.